Fuldkornsbrød med havre og hirse
Fuldkornsbrød med havre og hirse
Ingredienser
| 500 ml vand |
| 125 g havre, hele |
| 125 g hirse |
| 2 kg fuldkorns hvedemel |
| 3 spsk. sesamfrø |
| 3 spsk. hørfrø |
| 2 spsk. salt |
| 20 g gær |
| 1125 ml vand |
Brødet bliver lækkert med havre og hirse - både i smag og konsistens
Sådan gør du
Start med at skylle hirsen i varmt og koldt vand skiftevis - gentag 3 gange.
Det første vand i opskriften bringes i kog. Kom havren og hirsen i og læg låg på.
Efter 2 minutters kogetid slukkes for pladen. Men lad gryden stå på den varme plade i mindst 30 min. eller natten over.
Skal afkøles inden videre brug.
Bland nu resten af ingredienserne sammen til en dej.
Dejen æltes i 20 min i hånden eller i 10 min i en røremaskine.
Stilles til hævning et varmt sted i 90 min.
Del dejen i 4 dele og kom den i smurte brødforme og lad dem hæve igen i 20 min – læg et viskestykke over formene.
Bages i 50 min. ved 180°C varmluft. Brødene er færdige, når de lyder hule, når du banker på dem i bunden.
Tips & tricks
For variation kan prøves fuldkornsspeltmel
