Mangosalat
Mangosalat
Ingredienser
| 2 mangoer, umodne |
| 50 g grønne bønner |
| 3 spsk. sojasovs |
| 2 spsk. kapers |
| 3 fed hvidløg |
| 1 løg |
| 3 chili, grønne |
| 2 spsk. limesaft |
| 1 tsk. rørsukker |
| 10 cherrytomater |
| 1 dl peanuts |
Frisk mangosalat med god varme
Sådan gør du
Skær mangoerne i tynde strimler og bønnerne i 2-3 cm lange stykker.
Kom ca. ¼ af mangoen, sojasovsen, kapers, halvdelen af bønnerne, samt hvidløg, løg, chili uden kerner, limesaft og rørsukker i blenderen og blend det til en puré.
Bland resten af mangostrimlerne med puréen og anret salaten med resten af bønnerne, tomaterne i kvarte, samt hakkede peanuts.
Tips & tricks
Der er meget forskel på styrken af chili. Prøv dig frem, så du ikke får den for stærk.
