Hvorfor vi har brug for søvn?
Søvn som den tredje søjle i forebyggelse
Digtere, musikere og store tænkere som Cicero, Mark Twain, Winston Churchill, Albert Einstein og John Lennon havde alle noget tilfælles. De var alle fortalere for hviletider og elskede søvn. De bliver bekræftet i deres holdninger af hjerneforskning og som det nyeste, læren om søvn (somnologi), som siger, at hvilepauser, afslapning, søvn og tid til eftertanke ikke er tidsspilde. Det fremmer nemlig velbefindende, kreativitet og produktivitet. Uden tid til at lade batterierne op er der ikke noget, som fungerer hverken åndeligt eller fysisk. Tilstrækkelig søvn er sammen med en balanceret kost og regelmæssig motion en af de tre søjler i forebyggende medicin og er vigtig for at modvirke fysiske lidelser (fx kræft, Alzheimers demens og slagtilfælde) og emotionelle lidelser (fx angst og depression).
Stress er hyppigere end nogensinde før
Vi lever i en kompleks tid. Hver dag bliver vi påvirket af indtryk, forpligtelser og information, som truer med at trykke os ned. Selv om vi arbejder i kortere tid er arbejdspresset blevet større. Færre mennesker skal klare mere på kortere tid. Følgerne er fatale. Det stress, som opstår, når arbejdspresset tager til, fører uundgåeligt til søvnforstyrrelser og dette giver igen grobund for stresssygdomme.
Et upopulært lægemiddel
Det er anerkendt i samfundet, at man skal være tilgængelig hele tiden, være udholdende og afstå fra søvn. Der bliver smilet ad dem, som hurtigt bliver trætte, falder hen og går tidligt i seng. At tillade sig selv tilstrækkelig søvn bliver i dette produktionssamfund anset som tabt tid, en luksus som man kun kan tillade sig i weekenden eller på ferie. Derimod viser de nyeste studier, at søvn er et af de vigtigste midler for at muliggøre den natlige fysiologiske regenerering. Det kan mindske de kroniske følger af stress.
Hvorfor vi har brug for søvn
Vi tilbringer en tredjedel af vores liv med at sove. Hvorfor? Læren om søvn, den såkaldte somnologi, er en ny videnskab, som får tiltagende betydning for sundhedsvæsenet og forebyggende medicin. Søvnforskere har fundet ud af, at der om natten starter en fysiologisk regenereringsproces. I søvnen bliver kropscellerne fornyet, muskler vokser, der bliver produceret proteiner og friskt blod, nye hudceller bliver dannet og immunsystemet bliver styrket. Sår heler hurtigere under søvn. Desuden bliver der i større grad produceret molekyler, som uskadeliggør såkaldte frie radikaler (skrald fra celler). Hver nat foregår der en hovedrengøring i hjernen, som transporterer overskydende protein, fedt og andre molekyler ud af hjernen vha. hjernevæsken (liquor). Hvis det ikke sker, kan signaloverførslen blive hæmmet, koncentrationsevnen falder, fejl tager til, den fysiske og emotionelle modstandskraft falder og det negative stress øges. Søvn fremmer læringsevnen, øger hukommelsen og koncentrationsevnen, skaber positive følelser og styrker logisk tankegang og beslutningsevnen.
Søvnlængde og kropsvægt
Studier har påvist, at kortere søvnvarighed (mindre end 5 timer per nat) og en forstyrret nattesøvn hos raske mennesker, allerede efter få dage fører til et forstyrret stofskifte, som kan føre til overvægt og sukkersyge. Der er flere mekanismer, som spiller en rolle i den sammenhæng. Når man sover for lidt, forstyrres kulhydratstofskiftet. Kroppen kan ikke transportere glukose hurtigt nok og i tilstrækkelig mængde fra blodbanen til muskel- og hjerneceller (forstyrret glukosetolerance). Glukosen bliver så omdannet til fedtsyrer i stedet for og lagret i fedtvævet. Det gør, at kropsvægten øges. Her kommer en ny mekanisme på spil. For at glukose kan transporteres fra blodbanen til muskelcellerne, er der behov for hormonet insulin. Det bliver dannet i bugspytkirtlen. Søvnmangel sænker produktionen af insulin og cellerne i kroppen er mindre følsomme for hormonet. Man taler om såkaldt insulinfølsomhed. Jo mindre insulinfølsomhed, jo mere hormon skal der til for at sænke blodsukkeret. På et tidspunkt kan bugspytkirtlen dog ikke følge med mere og man får type 2 diabetes eller sukkersyge.
To andre hormoner spiller også en central rolle, hvad angår vægtøgning ved søvnmangel. Søvnmangel medfører en øget udskillelse af det appetitøgende hormon ghrelin og en mindre udskillelse af mæthedshormonet leptin. Lysten til kalorietæt mad øges gennem ghrelin og fordi der er mindre hæmning pga. mindre leptin, tager vi på i vægt. Følgen er altså overvægt og de dermed koblede sekundære sundhedsskader (fx forhøjet blodtryk, diabetes, ledsmerter, hjertekarsygdom).
Facit
Skiftende arbejdstider og det øgede arbejdspres fører til stress og mere tid bruges inden døre. Derved opstår en tiltagende mangel på lys, som medfører mindre energi, søvn- og spiseforstyrrelser og det kan endda medføre svær depression. På et kontor er lysintensiteten sjældent mere end 500 lux, i naturen derimod er der mellem 8000 og 10.000 lux. Vi er ikke skabt til at sidde otte til tolv timer på et kontor foran en skærm eller i et fly og rejse halvvejs rundt om kloden. Presset for, at alt skal være hurtigere og konstant tilgængelighed i en globaliseret verden, opløser vores naturlige søvnrytme. Jo mere den enkelte afviger fra sit indre urs behov, desto større bliver hans søvnunderskud. Vi er skabt til at arbejde i frisk luft, i sol eller regn. Det er på høje tid at komme ned i gear. Stilletid hjælper os til at få indre ro, få afstand til hverdagsjaget og fremme den dybe søvn.